Bliv Chauffør

Siden 1. juli 2019 har det været ulovligt selv at pleje nødstedte og tilskadekomne pindsvin. Det er derfor ekstra vigtigt, at du tager kontakt til Pindsvinevennerne i Danmark ved fund af tilskadekomne pindsvin – Ring akut på: +45 30 14 16 65

Ring akut på: +45 30 14 16 65 Støt PID i dag

Lige nu mangler vi chauffører i hele Danmark

Det er ofte et problem at få et sygt pindsvin bragt til den nærmeste plejer. Vi beder selv finderne om at bringe pindsvinet, men det sker at finderen af pindsvinet ikke har tid, lyst eller mulighed for at køre det selv, og vores plejere har travlt med at pleje andre syge pindsvin. Derfor har vi altid brug for frivillige chauffører, der kan hente de syge pindsvin og få bragt dem til den nærmeste plejer.

Om dig

Som chauffør skal du blot hente og bringe pindsvin. Du får noget læsestof om pindsvinet og dets adfærd, så du er klædt på til at håndtere dem, når du skal hente.

Vi bestræber os på hele tiden, at der er frivillige chauffører i de fleste byer i landet. Når der er brug for din assistance, vil du blive kontaktet af den plejer, der bor tættest på dig og på stedet, hvor pindsvinet er fundet. Dog kan der være nogle ture, der er længere end andre.

Da pindsvin som regel bliver fundet alene, kræver det ikke en stor bil at være chauffør. Når du er ude og hente et såret pindsvin, skal du blot have en lille kasse med, som pindsvinet kan blive transporteret til plejer i.

Arbejdet som chauffør er frivilligt. Vores økonomiske midler er desværre ikke til at yde kørselsgodtgørelse, og derfor vil du stå for alle udgifter i forbindelse med transporten.

Læs mere +

Hvor meget tid kræves der?

I højsæsonen, som løber fra sidst i juni til sidst i oktober, er der travlt. Afhængig af hvor mange pindsvin der bliver fundet i dit område, skal du være indstillet på, at der i visse lokalområder kan være mange ture. Det er som regel i ynglesæsonen (juli-september), hvor der er mest travlt. I vinterhalvåret sover pindsvinene vintersøvn og der kan påregnes mindre eller slet ingen kørsel.

Alle vores frivillige hjælper og støtter hinanden gennem travle perioder, så det er derfor vigtigt, at du er stabil. Man kan naturligvis altid melde ferie og blive syg, og dit privatliv vil selvfølgelig blive respekteret. Men du må huske på, at der er andre frivillige i dit område, der regner med dig.

Læs mere +

Vil du vide mere om pindsvin?

Har du pindsvin i din have? Eller er du bare nysgerrig på at vide lidt mere om pindsvinenes natur og adfærd? Så er du kommet til det rette sted. Læs mere om at holde pindsvin i din have her, eller download vores mini-bog “Det vidunderlige pindsvin”. Hør også de forskellige lyde som pindsvin har.

Du kan hjælpe pindsvin ved at lave kvasbunker i haven, lav bunker med hækaffald, lade buske have grene helt ned til jorden, sørge for at stille frisk vand frem til pindsvin og andre dyr i haven.

Læs mere her

Pindsvinemødre med unger kan let blive stresset, så vær ikke nærgående, hold afstand og glæd dig over at være ”vært” for det skønne syn, det er at se en pindsvinemor med sine unger i haven.

Læs mere her

Du kan ringe til vores akuttelefon på +45 30 14 16 65 – hvor vores team af frivillige vagttelefonister står til rådighed hver af årets dage døgnet rundt.

I tvivl? Kontakt os her

Vores mål er at pleje moderløse unger og yde gratis hjælp til nødlidende dyr, med henblik på genudsætning. Vi startede med ganske få medlemmer, men nu er vi oppe på ca. 3.000 medlemmer, og udover at være Danmarks ældste pindsvineforening er vi også Danmarks største med 60 plejestationer placeret over hele landet.

Støt PID i dag

Akut! Ring her